Symbol for iCal    Jeg kan ikke publicere en kalender
 

Du kan måske ikke publicere en kalender, hvis:

•

Der ikke er plads nok på den server, du publicerer til

•

Din Internetforbindelse ikke fungerer eller ikke er indstillet korrekt

•

Du prøver at publicere til en privat server, der ikke understøtter WebDAV

•

Du har indtastet en privat servers URL forkert

•

Du prøver at publicere til .Mac, men din konto ikke er indstillet i .Mac-indstillinger


Hvis du vil publicere din kalender på din iDisk, men ikke har plads nok, kan du købe mere lagringsplads til din iDisk eller fjerne en kalender, som du har publiceret. Du kan besøge webstedet .Mac, hvis du vil læse mere om udvidelse af serverplads. Klik på "Flere oplysninger", hvis du vil vide mere om, hvordan du fjerner publicerede kalendere fra din iDisk.

Du skal sikre dig, at du har en Internetforbindelse, der fungerer (åbn en webbrowser for at kontrollere, om der bliver oprettet forbindelse). Hvis der er forbindelse, skal du sikre dig, at Internetindstillingerne er korrekte i forhold til din Internetudbyder (ISP). Hvis du ikke har Internetadgang, kan du ikke publicere din kalender på Internet.

Hvis du publicerer til en privat server, skal du sikre dig, at du har indtastet serverens URL korrekt i vinduet Publicer. Du bør også få bekræftet af din Internetudbyder, at serveren understøtter WebDAV. Du kan kun publicere en iCal-kalender til en server, der understøtter WebDAV.

Hvis du prøver at publicere en kalender vha. dit .Mac-medlemskab, skal du sørge for, at kontooplysningerne er korrekte i .Macs indstillinger (vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på .Mac). Kontroller kontooplysningerne i vinduet .Mac, og klik på knappen iDisk for at kontrollere, at du har adgang til din iDisk.

Åbn webstedet Flere oplysninger