Hvis du ikke kan ændre en begivenhed eller en kalender, skal du kontrollere følgende:
| Hvis det er en kalender, du abonnerer på (en med en buet pil), kan du ændre kalenderens navn, men du kan ikke ændre dens begivenheder eller emner på huskelister. |
| Hvis du er blevet inviteret til en begivenhed, kan du kun ændre din status til begivenheden, den kalender, som begivenheden vises i, og alarmen til begivenheden. |
| Du kan ikke ændre eller slette fødselsdagsbegivenheder i den fødselsdagskalender, der oprettes, når muligheden "Vis fødselsdagskalender" er valgt i iCal-indstillinger. Hvis du vil ændre de fødselsdage, der vises, skal du åbne Adressebog (i mappen Programmer) og foretage ændringerne der. Du kan få flere oplysninger ved at vælge Hjælp > Hjælp til Adressebog i Adressebog. |
| Hvis du ikke kan ændre tidszone for en enkelt begivenhed eller iCals tidszone, er understøttelse af tidszone evt. slået fra. Vælg iCal > Indstillinger, klik på knappen Avanceret, og sørg for, at afkrydsningsfeltet "Slå understøttelse af tidszoner til" er valgt. |
| Hvis du vil ændre begivenheder på en kalender, som du har publiceret på Internet, efter at du har slettet kalenderen på listen Kalendere, skal du oprette kalenderen med alle dens begivenheder igen og give den det samme navn som den publicerede kalender og derefter publicere den nye kalender. Den nye kalender erstatter den tidligere publicerede kalender. |
| Hvis du ikke kan ændre en begivenhed, som du organiserer, eller ikke kan ændre indstillingerne til deltagere til en begivenhed, skal du sikre dig, at alle dine e-postadresser findes på dit adressebogskort (kortet mærket "mig"). Klik på "Flere oplysninger" for at få mere at vide om invitationer og din e-postadresse. |
|