Symbol for iCal    Andre personer modtager ikke mine invitationer til begivenheder
 

Hvis du har inviteret personer til en begivenhed, og nogle af eller alle deltagerne ikke modtager invitationen, skal du kontrollere følgende:

•

Kontroller, at du bruger Mac OS X Mail, og at det er indstillet korrekt. Prøv at sende en e-postbesked for at sikre dig, at der ikke er noget galt med dine kontoindstillinger eller Internetforbindelsen.

•

Kontroller, at du har oprettet et kort til dig selv i Adressebog (i mappen Programmer) med alle dine e-postadresser, og at du har valgt "Gør dette til mit kort" på Kortmenuen. Kontroller også, at de modtagere, du vil sende invitationen til, har indstillet deres e-postprogram korrekt (prøv at sende e-post til dem).

•

Sørg for at bruge den korrekte e-postadresse på de personer, du vil invitere.

•

Kontroller, at der ikke er fejl ved din Internetforbindelse eller ved de andre personers Internetforbindelse.

•

Hvis du har foretaget ændringer i begivenheden, skal du sørge for, at den opdaterede invitation sendes til deltagerne ved at klikke på Send nederst i infoskuffen. (Hvis du har foretaget ændringer i begivenheden og endnu ikke har sendt den opdaterede invitation til gæsterne, vises der et udråbstegn ud for personsymbolet i begivenhedens titellinje).

Klik på "Flere oplysninger", hvis du vil vide mere om, hvordan du opretter en begivenhed eller inviterer andre personer til en begivenhed, eller hvis du vil vide mere om de symboler, der vises i titellinjen til en begivenhed.

Flere oplysninger